om interviewet
Karakteristik
Erik S. Saxtorph blev den 18. februar 1965 interviewet af Hans Cornelius, skoleinspektør og medlem af bestyrelsen for 'Dansk Skolescene' hvor Saxtorph var afdelingsleder. Interviewet fandt sted i 'Dansk Skolescene"s kontorer som lå i Thomas P. Hejles Ungdomshus ved Nørreport Station, - gadestøj høres tydeligt i baggrunden.
Optagelsen bærer præg af at være en amatøroptagelse. En båndkassetteoptager og en simpel mikrofon blev sat op i et kontorlokale, - på et tidspunkt kan man høre en telefon ringe. |
|
Sproget er gammeldags hvilket giver hele interviewet et lidt pudsigt præg. Kassettebåndet blev foræret Erik S. Saxtorphs enke i 1977.
Årsagen til interviewet
I forbindelse med en undervisning om Danmarks besættelse ønskede Cornelius også at informere om modstandskampen, og så lå det jo lige for at interviewe Saxtorph som var ansat dér hvor Cornelius var bestyrelsesmedlem. Formelt er her ikke tale om et interview, snarere om et foredrag. Således bliver der ikke stillet spørgsmål, og Saxtorph får lov til at fortælle med baggrund i en disposition som han har lavet. Umiddelbart kunne man godt få det indtryk at han læser op fra et manuskript. Det er ikke tilfældet, dels retter han sig selv flere steder, dels var han en trænet foredragsholder som ikke anvendte manuskript, men stikord. Og i øvrigt talte han sådan.
|
Interviewet er ikke tidligere offentliggjort, og det er heller ikke kendt i forskningsmæssig sammenhæng. Det 45 minutter lange interview er opdelt 8 afsnit, og visse steder er den værste støj forsøgt fjernet. Se menuen til venstre. |
Den originale version er tilgængelig her.
|
|
|
|